|
Der er mørkt i studerekammeret. Det eneste spæde lys kommer fra Ondskabsgloben, der gløder sort. I stolen bag bordet sidder Lucifer. Ubevægelig og tavs. Hans hænder er foldet under hagen, panden rynket, det blækfarvede blik stirrer ligeud i luften. Sådan har han siddet længe.
Så ser det ud, som om noget falder ham ind, og han nikker eftertænksomt. Rækker en hånd frem og tager telefonen. Følgende er den samtale, der udspiller sig.
”Hvem taler jeg med?”
”Hades, det er Lucifer. Jeg har …”
“Lucifer? Magen til frækhed skal man sgu lede efter! Med mindre du ringer for at fortælle, at du har tænkt dig at aflevere mine fire fordømte tilbage, så har vi intet at tale med hinanden om!”
”Hold nu op. De var ikke fordømte, det ved du såvel som jeg. I hvert fald tre af dem. Hvad den fjerde angår, så er det en sag, du er nødt til at tage op med din bror.”
”De var i min varetægt, de var mine fordømte! Du har ingen ret til at fratage mig, hvad der tilhører mig! En evighed, Lucifer. En evighed havde jeg ventet på, at nogen atter skulle finde vej hertil. Så mange nye grusomme straffe har jeg udtænkt, og endelig fik jeg nogen at afprøve dem på. Jeg forlanger, at du sender dem tilbage øjeblikkeligt! Hører du? Øjeblikkeligt!”
”De tre får du ikke, gamle ven. Men jeg kan tilbyde dig noget andet. Noget bedre. Eller værre, om du vil.”
”Hvorledes skal det forstås?”
”Jeg går ud fra, at du har hørt rygterne. Jeg er blevet udfordret, og en krig nærmer sig. Ikke at jeg er bekymret eller nervøs, udfaldet er givet på forhånd. Fjenden vil blive knust hurtigere, end den selv ved af det. Og den vil blive straffet. Straffet på behørig vis. Det er her, du kommer ind i billedet. Jeg ønsker vand fra Lethe.”
”Lethe? Jaså, jeg forstår, hvor du vil hen. Det er naturligvis ikke gratis, men det er du allerede klar over, kan jeg høre. Hvor meget?”
”Fem tønder burde være nok. Og hvor mange?”
”Dem alle, Lucifer. Jeg vil have dem alle.”
”Grådighed klæder dig, kære ven. Vi har en aftale.”
Der er mørkt i studerekammeret. Det eneste spæde lys kommer fra Ondskabsgloben, der gløder sort. I stolen bag bordet sidder Lucifer. Ubevægelig og tavs. Hans hænder er foldet under hagen, panden rynket, det blækfarvede blik stirrer ligeud i luften. Sådan sidder han længe. |
