Den sidste dag?

Baggrund

  
Du er en ung mand sidst i tyverne, ikke-ryger og bor alene i en to-værelses lejlighed i storbyen. Du har haft en række seriøse og mindre seriøse kærester, men for tiden er du single – dog med en aktiv profil på flere dating-sider. Du flyttede til byen for at studere, endte som grafisk designer og arbejder nu for et større it-firma, hvor du beskæftiger dig med udvikling af hjemmesider. Du er glad for dit arbejde. Du er i det hele taget glad for dit bekymringsløse ungkarleliv. Nå ja, en kæreste ville da ikke være af vejen, og børn skal du også have på et tidspunkt, bare ikke lige nu, og du har det godt med, at du ikke ligger og tumler med den slags store beslutninger, der vil ændre hele ens tilværelse.
     
Det kan godt være, at det er en anelse småkedeligt af og til, men er det i virkeligheden ikke også meget rart? Når livet er en anelse småkedeligt, men også dejligt trygt? Ingen store valg, ingen store forandringer, og således bliver dage til uger til måneder og år.
  
Alligevel skal man træffe valg. Hver eneste dag i resten af ens liv. Små, ubetydelige og komplet ligegyldige valg, man næppe skænker en tanke.
   
Små? Ubetydelige? Komplet ligegyldige?
    
Måske. Måske.
    
Nå, det er ved at være tid til at stå op. Clockradioen kalder snart på dig, en ny hverdag truer.
    
Men husk nu alligevel at nyde dagen – også selv om det er starten af februar, en måned, der bare skal overstås. Det er jo trods alt den første i resten af dit liv. Tænk, hvis det også er den sidste …

   
1

  
Du ligger i din seng og sover. Du drømmer. Det er ikke en uhyggelig drøm, slet ikke. Du går hen ad gaden. Over dig skinner solen, vinden er lun mod dit ansigt, og du kan høre fuglene kvidre. Det er en smuk dag, og det er en dejlig drøm. Alligevel … alligevel er der noget faretruende over den, noget der får dig til at svede i lagnerne og stønne uroligt i søvne.
   
Så … Den høje lyd af et bilhorn forskrækker dig, og i drømmen snurrer du rundt. Men gaden er tom, du er alene. Selv fuglene er blevet tavse, lægger du mærke til.
   
Lyden igen – højere denne gang - og drømmen begynder at gå i opløsning, idet du langsomt vågner. Det er ikke en bil, der dytter. Det er dit vækkeur, der skriger, at det er på tide at stå op, du skal på arbejde, stå så op, stå så op, stå så op!
   
Du stønner halvt i søvne og mærker, hvordan drømmen forsøger at trække dig tilbage.
Hvad gør du?
   
Står du op med det samme, gå til 17
   
Tager du en blød start og trykker en enkelt gang på SNOOZE, gå til 48