Julemandens død
Anmeldelser
"Vildt opfindsomt og døduhyggeligt. Julemandens død er en af de meste uhyggelige julehistorier, jeg har læst. Den er velskrevet, grusom og opfindsom. Historien får nakkehårene til at rejse sig og er ikke til at slippe."
"Med Julemandens død er der ingen grænser for, hvor grum en julekalenderhistorie kan være. Velskrevet, humoristisk og fantastisk." *****
"Som en selvironisk kommentar fra forfatterens side antydes det et sted, at bogen burde være forbudt for børn, og at forfatteren ikke burde være rigtig vel forvaret. Det er der nu ingen tvivl om, at han er. Det er originalt, og det er imponerende udfoldet."
"Julemandens død er alt det modsatte af julen. Den er makaber, bloddryppende og væmmelig. Og helt igennem fantastisk."
"Blodig og fyldt med gru og gysende uhygge. Åndeløst spændende kalenderlæsning." *****
"Læseren kan atter lade sig rulle ind i Kenneth Bøgh Andersens verdens af klamme gys, flotte onelinere, stor hittepåsomhed og dertil en fin balance mellem hverdag og snigende vanvid. Ingen kan skrive så almindeligt om det ualmindelige som denne forfatter." ****
"For Kenneth Bøgh Andersen er intet helligt i denne spændende og uhyggelige historie. Jeg troede, at min omsorg for julen var blevet efterladt i en fjern barndom, men jeg fik det dårligt undervejs i læsningen. På den gode måde ... I det lys kan Julemandens død ikke ses som en julehistorie, men "blot" som en gyser. En af de bedste af slagsen!"
"Underfundig, legende, dramatisk og sine steder direkte morsom i al alvoren. Det kræver sin forfatter at holde tingene kørende på et så højt niveau over 367 sider. Jeg takker for den vilde tur og bukker."
"Forfatteren formår med glimt i øjet at fremmane et uhyggeligt og grotesk (jule)univers. Fortællingen kan også anskues som kampen mellem det gode og det onde, om menneskehedens og Guds eksistens. Men de fleste vil nok bare nyde en god historie tilsat horror og splatterscener. De mange fans af Den Store Djævlekrig vil elske denne bog."
"Julemandens død er uhyre veldrejet, velskrevet, forrygende spændende og i særklasse den mest uhyggelige julekalenderhistorie, jeg har læst."
"Skruet rigtig godt sammen, og alt sammen fortalt af Kenneth Bøgh Andersen i velkendt stil med et sprudlende sprog, stilsikkert og levende. Kan læses året rundt!"
"En fantastisk bog af Kenneth Bøgh Andersen! Det er utroligt hvilke tanker, der gemmer sig i hans filosofiske sind. Tror du på Julemanden? Det gjorde jeg ikke, før jeg læste denne bog."
"Kenneth Bøgh Andersens nyeste roman tryllebandt mig virkelig. Den er ikke bare knoglemarvs-isnende uhyggelig, men også velskrevet og vigtigst af alt, spændende. Fra første side lokkes man ind i en fortælling, som river en med og tager pusten fra en. Kan, og bør, læses hele året rundt."
"Kenneth Bøgh Andersen skriver forrygende og forstår at opbygge et godt plot. Men den makabre blanding af sød julehygge og blodig splat, hvor for eksempel en lille dreng på ni måneder ser monstre, der hugger knive i halsen på nisser, frastødte mig dog fuldstændig."